Forældreweekend
Med udgangspunkt i bogen ”Den levende familie” afholder jeg sammen med mine kolleger fra Det Danske Imagoinstitut forældreweekender.
Disse weekender henvender sig til alle forældre samt kommende forældre, som ønsker at udvikle deres parforhold og forældreskab.
Vi har fokus på 3 temaer i løbet af weekenden:
1. Kontakt
Hvad er god kontakt? Hvad betyder kontakten for vores børns udvikling? Hvordan kan man udvikle en god kontakt?
2. Viden om og indsigt i os selv som forældre
Hvorfor gør denne viden og indsigt os til ”gode” forældre for vores børn? Hvordan kan vi udvikle denne viden og indsigt? Hvordan hjælper det os til at vi kan ændre på fastlåste, uhensigtsmæssige mønstre med vores børn?
3. Sammenhængen mellem parforholdet og forældreskabet
Hvad betyder kvaliteten af vores parforhold for vores børns udvikling? Hvordan kan vi udvikle parforholdet, så børnene oplever en god og tryg stemning i hjemmet? Hvad betyder en tryg stemning for børns udvikling – både følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt?
Vores teoretiske og metodiske afsæt er:
- Imago parrelationsterapi
- tilknytningsteori
- systemisk teori
- narrativ teori
- neuropsykologisk forskning
- Marte meo metoden
- ”Den anerkendende Dialog”
- ”Forældredialogen”
Forældreweekenderne består af små oplæg, øvelser med din partner, visning af videoklip med forældre-barn samspil samt demonstration af forskellige former for dialoger.
Forældreweekenderne foregår i København og varer fra lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 9-16.
Næste forældreweekend afholdes i foråret 2010.